Hvis du er i tvivl om noget, er du sikkert ikke den første. Du kan finde svar på de mest gængse spørgsmål her.

Leverer i i mit område, og hvis i gør hvornår?

Via nedenstående søgefunktion kan du se om vi leverer hos dig, og hvilken ugedag levering finder sted


Søg venligst på postnummer…

 

Her finder du Kontaktformular

Jeg ønsker at tilmelde mig, hvad gør jeg?

Hvis du ønsker mad fra familiemåltider.dk skal dette bestilles via webshoppen. Her skal betales med dankort ved tilmelding. Pengene for varen vil dog først blive trukket efter levering

Hvornår og hvordan leverer I kasserne?

Leveringsdagen er mandag eller tirsdag. Når vi i løbet af dagen har modtaget alle varer, bliver de pakket i kasser til kunderne, og derefter bragt ud. Dette vil sige at vi som udgangpunkt forventer at levere maden mellem 07.00 og 20.00 mandag eller tirsdag afhængig af hvor du bor.

Er det hele med i kassen?

I kasserne finder du grøntsager, kolonialvarer, kød og opskrifter til 4 aftensmåltider.
Derudover forventes det at i selv har:
Basisvarer: ting som findes i de fleste køkkener. Det kunne f.eks. være salt, peber, olie, smagsforstærkere.
Egenkøb: ingredienser som mælk, æg og ost, som mange alligevel har i køleskabet.
Vi gør det dog nemt og sender jer en sms, inden kassen leveres, med de få egenkøb der end måtte være.

Jeg er ny kunde hvornår modtager jeg den første levering?

Sidste frist for tilmelding hvis man ønsker mad den følgende uge er onsdag kl. 22.00. Dette er for at vi kan nå at bestille varer hos vores leverandører.

Eks:
Bestilles mad onsdag i uge 20 vil man få leveret første gang mandag/tirsdag i uge 21.
Bestilles maden først Fredag i uge 20, er første levering mandag/tirsdag i uge 22.

Er jeg automatisk tilmeldt sms-servicen?

Når du tilmelder dig hos os, har du mulighed for at indtaste dit telefon nummer. Hvis du her indtaster et mobilnummer vil du senest søndag inden levering modtage en sms med næste uges egenkøb. Desuden kan vi bruge sms-servicen til vigtige meddelelser, men aldrig til reklame.

Jeg vil gerne holde en pause med leveringen. Skal jeg afmelde mig helt?

Nej. Hvis blot du ønsker en tidbestemt pause skal du gå ind på www.familiemåltider.dk og logge ind på “Min Side”. Har kan man vælge hvilke uge/uger man ønsker at holde pause

HUSK:
Sidste frist for at melde pause til den følgende uge er Onsdag kl 22.00. Herefter låses systemet, og det er ikke længere muligt at vælge pause til den følgende uge.

Skal jeg ind og registrere mig på jeres hjemmeside hver uge for at blive ved med at modtage mad?

Nej. Når du først er registreret i systemet kommer maden indtil du sender os besked, om du ikke ønsker levering længere. Dvs. at leveringen stopper først når vi har modtaget en afbestilling fra dig, som gøres på “Min Side”

Jeg modtager ingen opkrævning fra jer?

Når du har meldt dig på hjemmesiden, er dine data registreret hos vores betalingssystem- leverandør. Dette betyder vi sørger for at betalingerne finder sted. Pengene vil blive trukket på din konto senest 48 timer efter levering. Samtidig sendes en mail med faktura til den mailadresse som du opgav ved tilmelding.

HUSK:
At skiftes dine kort data, hvis du modtager et nyt dankort. Dette gøres ved at logge på “Min Side”

Arh.. de friske krydderurter – hvordan skal jeg opbevarer dem?

Køleskabet er det rigtige sted at opbevare persille, purløg og dild.
Det er værd at huske på, at der ikke er jord i potterne, men derimod spagnum, som fra naturens hånd er bakteriefri.Derfor er der ingen grund til betænkeligheder med hensyntil opbevaring i køleskab. Det er faktisk det helt rigtige sted at opbevare persille, purløg og dild. De øvrige krydderurter trives bedst i en skyggefuld vindueskarm. Hold spagnummen i potten let fugtig og pas på direkte sollys.

Basilikum skiller sig dog ud fra mængden, idet den stammer fra tropiske egne.
Det betyder at den er lidt mere sart end de øvrige krydderurter. Den tåler ikke træk og skal opbevares ved stuetemperatur. Den kan simpelthen ikke overleve på køl i længere tid. Det kan alle de øvrige krydderurter.

Undgå “slatten” dild
Opbevar ikke krydderurter sammen med tomater, rød peberfrugt, æbler og pærer. De afgiver nemlig et stof der hedder ethylengas, som gør at urterne bliver bløde og slatne.

Jeg ønsker ikke længere levering fra jer. Hvad gør jeg?

Ønsker du at stoppe dine leveringer fra os skal dette gøre fra “Min Side”. Her findes en knap som hedder “afmeld”. Opsigelsen skal være os i hænde senest kl 22.00 onsdagen inden din leveringsdag, for ikke at få mad den følgende uge.

Allergener?

Ved spørgsmål til allergener kan vi kontaktes på mail st@familiemaaltider.dk eller telefon 2445 0559.

Skal I ikke have de tomme kasser tilbage?

JO – Det skal vi, og det eneste du skal gøre er at stille de tomme kasser frem så vi kan tage dem med, når vi kommer med den næste levering. Hvis du ikke længere ønsker at modtage mad fra os, kommer vi ugen efter din sidste levering, og henter de sidste kasser.